48-årig mand anholdt for trusler mod politiet

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt klokken 13.02 en 48-årig mand med relation til Esbjerg. Han  havde fremsat trusler mod politiet via sociale medier på nettet, den 48-årige blev anholdt i Esbjerg by uden dramatik.

Anholdelsen fandt sted i Esbjerg by og foregik helt uden dramatik, den 48-årige er i forvejen kendt i det psykiatriske system.

Syd- og Sønderjyllands Politi blev onsdag formiddag gjort opmærksom på truslerne via borgerhenvendelser.

I den efterfølgende fase, hvor efterforskningen stod på og frem mod anholdelsen, var politiet i forhøjet beredskab. Det betød blandt andet, at der var politifolk i beredskab foran politistationen i Esbjerg samt andre steder i byen.

Politiet havde i forbindelse med hændelsen også øget patruljeringen i byen.

Den anholdte er sigtet for at have fremsat trusler mod politiet, og anklagemyndigheden vil i den forbindelse tage stilling til, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør.

Som et led i efterforskningen har Nordjyllands Politi assisteret Syd- og Sønderjyllands Politi med en politioperation i Tårs i Vendsyssel.