Eftersættelse endte med et brag i et træ

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KØGE: Torsdag kl. 14.49 bistod Midt- og Vestsjællands Politi nabopolitikredsen fra Sydsjælland og Lolland-Falster i en eftersættelse af en bil uden nummerplader.

Den eftersatte bil ville ikke standse og kørte hasarderet på motorvejen, eftersættelsen endte da bilen kørte fra motorvejen ved afkørsel 33, Lellinge, hvor bilen forulykkede mod et træ.

Politiet anholdte føreren, en 22-årig mand fra Taastrup, der var påvirket af euforiserende stoffer.

Manden blev sigtet for narkokørsel, for at køre i bil uden registreringsnummer, for ikke at have forsikring på bilen, og for at forvolde fare for liv eller førlighed i trafikken.

Han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 12.30.