Eksplosion ved politistation: Mand med sort ‘SOLID’ pose efterlyses

Hvem er bombemanden fra Hermodsgade?

Københavns Politi efterlyser en mand i forbindelse med den eksplosion, der i nat ramte nærpolitistationen i Hermodsgade. Han har båret mørkt tøj og en mørk  plastikpose med teksten ‘SOLID’og et udråbstegn på den anden side af posen.

I forbindelse med eksplosionen på Nørrebro i nat søger Københavns Politi vidner, som måtte have set personer og køretøjer omkring nærpolitivagten i Hermodsgade 3, 2200 København N.

Københavns Politi søger vidner, som måtte have set personer omkring gerningsstedet før og efter eksplosionen, som fandt sted ca. kl. 03.18, og man er også meget interesseret i borgere, som måtte have set køretøjer i området før og efter eksplosionen.

Den formodede gerningsmanden beskrives som A; mand i alderen 15 – 25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, iført en sort jakke med afstivet skygge på hætten og hætten trukket over hovedet, mørke løstsiddende bukser med en lomme på højre bukseben, lyst mærke på lommen på buksebenet, sorte sko med sorte såler, ingen handsker.

Københavns Politi opfordrer alle med informationer om at kontakte politiet på 1-1-4