Hovsa: Vådeskud affyret på politistation

(Foto: Allan Andersen)

HORSENS: En betjent er ifølge de forløbige oplysninger kommet til at afgive et vådeskud på Horsens Politistation, onsdag formiddag. Den Uafhængige Politiklagemyndighed er på stedet og har overtaget efterforskningen af skuddet.

Skuddet gik af ved et uheld, onsdag formiddag, og vådeskuddet på politistationen på Holmboes Allé har medført en større afspærring omkring politistationen hvor DUP nu har overtaget efterforskningen.

– Vi er blevet kontaktet af det lokale politi, efter der tidligere på dagen blev afgivet et vådeskud inde på politistationen. Vi har nu indledt en strafferetslig undersøgelse af sagen, oplyser kontorchef Karina Toftgaard Matthiesen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, til Horsens Folkeblad.

DUP oplyser til Horsens Folkeblad at ingen blev ramt af vådeskuddet som blev afgivet af en politiansat.

Sagen undersøges nu, og om vådeskuddet får konsekvenser for den politiansatte er endnu ukendt.