Tricktyv blev genkendt: Røg 30 dage i brummen

(Modelfoto: Lars Aarø / Østjyllands Politi)

RØNNEDE: Politiet fik fredag klokken 18.33 en anmeldelse om, at personalet i Rema1000 i Rønnede havde genkendt og standset en mand, der tidligere havde begået både butiks- og tricktyveri i butikken.

Ved politiets ankomst viste det sig at der var tale om en 61-årig mand fra udlandet, der tilbage i 2016 havde fået indrejseforbud i Danmark, som gjaldt frem til 2023 og i øvrigt var eftersøgt i otte andre sager.

Han blev derfor anholdt klokken 19.06 og kørt til arresten i Næstved.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt 30 dagens ubetinget fængsel og udvist af Danmark – igen.