Ung mand efterlyses for røveri mod Rema1000

(Foto: Politi)

KORSØR: Rema 1000 i Korsør var fredag aften udsat for et røveri. Nu efterlyser politiet en ung gerningsmand med billede og signalement.

Fredag aften klokken 19.47 kom en mand ind i Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør. Her truede han medarbejderne med en kniv til at udlevere et kontantbeløb og to kartoner Prince Light.

Efter røveriet forsvandt han i løb i retning mod Byparken.

Han beskrives som:
– Mand, dansk af udseende. 
– 17-18 år gammel. 
– Han bar en lilla hættetrøje af mærket Peak Performance med en sort trøje udover og sorte solbriller. 
– Hans medbragte kniv var 4-5 cm lang.

Borgerne kan kontakte 1-1-4, hvis de kan genkende gerningsmanden.