43-årig mand varetægtsfængslet for afpresning, vold og bortførelse

(Modelfoto: AK)

HOLBÆK: Torsdag formiddag kl. 09.40 opsøgte en 43-årig mand fra Holbæk en bekendt i hans hjem, hvor han ved vold og trussel om vold forsøgte at tvinge dem 44-årige mand til at give ham penge.

Den 44-årige blev tildelt flere slag og spark og stukket med en skruetrækker, den 43-årige tvang herefter den 44-årige til at finde sit hævekort og stige ind i en bil, for at køre mod banken for at hæve penge, som han skulle give til den 43-årige.

På vej til banken blev bilen standset af politiet, der havde fået anmeldelse om, at der havde været et voldeligt optrin på adressen.

Den 43-årige mand blev derfor trukket ud af bilen og anholdt, sigtet for grov vold, afpresning, frihedsberøvelse og forsøg på røveri mod den 44-årige. Den 44-årige blev kørt til behandling på sygehuset, men han var ikke kommet alvorligt til skade.

Den 43-årige blev fredag kl. 09.15 fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling ved Retten i Holbæk. Anklageren begærede dørlukning under retsmødet, som endte med at den 43-årige blev varetægtfængslet frem til 1. oktober.