68-årig mand dræbt i motorcykelulykke

(Foto: Allan Andersen)

HADSUND: Søndag formiddag mistede en 68-årig mand livet i en soloulykke på motorcykel.

Manden blev dræbt da han forulykkede på sin motorcykel på Terndrupvej, hvor han kørte i retning mod Hadsund.

– Vi ved ikke, hvad der forårsagede, at han mistede herredømmet over sin motorcykel på vej ind i en rundkørsel. Det kan være glat underlag, fordi det har været i et skovområde. Alkohol kan heller ikke udelukkes, siger, siger vagtchef Mogens Hougesen til Ekstra Bladet.

Et vidne til ulykken ydede førstehjælp til den 68-årige motorcyklist, men da ambulancen nåede frem stod det klart at den 68-årige mand var afgået ved døden ved ulykken og en akutlæge erklærede manden for død.

De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.