Fire mellemøstlige mænd blev røvere for et sæt høretelefoner

(Arkivfoto: Politi.dk)

KØGE: Onsdag eftermiddag kl. 14.57 anmeldte en 18-årig mand at han kort forinden var blevet frarøvet sine høretelefoner, da han gik på stien under Stensbjergvej, da fire mænd kom gående bag ved ham.

To af mændene truede den 18-årige til at udlevere hans Airpods høretelefoner, mens de to andre blev i baggrunden. De gennemrodede hans pung og en pose, men tog ikke flere ting fra den 18-årige.

Gerningsmændene forsøgte også at stjæle hans dyre mærkesko, men dem fik de ikke med, før de alle fire løb tilbage af stien mod Ølby Station.

Beskrivelse af de mistænkte:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: sort kasket, sort tøj.

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Aflangt ansigt, Talte: Dansk, Iført: kasket, hvidt tracksuit (heldragt).

C: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Iført: Kasket, orange Stone Island sweatshirt, sorte bukser.

D: Mand – intet nærmere beskrevet.

Vidner som har bemærket de fire unge mænd ved Ølby station eller på stien under Stensbjergvej og som kan komme med oplysningerne om de mistænkte bedes kontakte politiet på tlf. 114.