Flabet: Bilist stak ATK-kamera fingeren med 119 km/t

Foto: ATK/Nordsjællands Politi

HILLERØD: En flabet bilist vidste tydeligvis at fælden ville klappe, og viste sin utilfredshed med ATK-vognens arbejde, idet han ganske enkelt stak kameraet fingeren.

– Kør bil når du køre bil. Men der var åbenbart tid til at sende en gestus til ATK kameraet på Hillerødmotorvejens forlængelse selvom man kørte 119 km/t, hvor man max må køre 90 km/t. Alt for mange respekterer desværre ikke hastighedsbegrænsningen, lyder det fra Nordsjællands Politi som har offentliggjort billedet af den hurtigkørende fuck-finger på Twitter.

Det er dog ordensmagten som i sidste ende kan grine af bilisten, idet denne kan se frem til en bøde på 2500 kroner, en bod til offerfonden på 500 kroner samt et klip i kørekortet.