OPKLARET: Hjælp politiet med at opklare røveri

I mandags den 23. september omkring kl. 17.00 begik en mand et røveri mod ’Løsning Håndkøb og Tips’ på Vestergade 24 i Løsning.

***Gerningsmand fundet på baggrund af tip fra borger***
Sydøstjyllands Politi sendte onsdag den 25. september en pressemeddelelse ud med en efterlysning af gerningsmanden med signalement og overvågningsbilleder og delte også efterlysningen på Sydøstjyllands Politis facebook-side. Og det virkede, for efterfølgende modtog Sydøstjyllands Politi flere henvendelser i sagen, og en af disse viste sig at være den rigtige. 

På baggrund af tippet og sammenholdt med den øvrige efterforskning kunne Sydøstjyllands Politi anholde en 15-årig dreng fra Horsens vestlige opland torsdag den 26. september. Ved en efterfølgende afhøring erkendte den 15- årige, at han var gerningsmanden. Han blev herefter løsladt, men hans sag vil blive behandlet efter reglerne om ”Ungdomskriminalitetsnævn”, hvilket bl.a. bevirker, at sagen skal sendes i retten indenfor 30 dage.

Sydøstjyllands Politi efterlyser nu vidner, der kan have set noget eller har viden, der kan hjælpe politiet med at finde frem til gerningsmanden.

Signalement af gerningsmand
Den formodede gerningsmand beskrives således: A; mand på omkring 18 til 20 år og at være mellem 175-180 cm høj. Han var under røveriet iført en sort skimaske, kun med huller ved øjnene, sort hættetrøje med lange ærmer, sorte bukser med et mindre mærke omkring knæet på siden af højrebukseben. Han var iført sorte handsker med hvidt logo på håndryggen, hvide sko med sort mønster, muligvis af mærket Fila og med en pink streg på siden, og hvor hælen var turkis.

Gerningsmanden anvendte en kniv under røveriet, muligvis en foldekniv. Han medbragte også en sort sportstaske under røveriet.

Kontakt politiet med information
Har du enten set gerningsmanden ankomme til butikken eller forlade stedet, eller har du andre informationer af relevans for efterforskningen, så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.