Mistænkelige dødsfald i feriebolig i Arrild

Foto: Allan Andersen

Politiet undersøger i øjeblikket to ældre tyskeres død i en feriebolig i Arrild. De pårørende er ved at blive underrettet.

To ældre tyske statsborgere er onsdag ved 17-tiden fundet døde i en feriebolig i Arrild ved Toftlund. De foreløbige undersøgelser har ikke kunnet godtgøre, hvordan dødsfaldene har fundet sted.

Derfor undersøges de rutinemæssigt som det, der hedder mistænkeligt dødsfald, og der er teknikere til stede samt hundepatruljer, der afsøger området.

De pårørende til de to dødfundne er ved at bliver underrettet, og Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere i sagen.