17-årig truet på livet: Overfaldet med spark og slag af to danske mænd

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HUNDIGE: Onsdag aften indløb der en anmeldelse om vold på Hundige Station, her var der omkring kl. 22.20 opstået noget klammeri mellem flere personer.

Den forurettede var en 17-årig mand fra Nørre-Asmindrup, og han har forklaret, at han efter en uoverensstemmelse med to mænd blev slået og sparket af de to overfaldsmænd. udover det fysiske overfald, så truede de ham også på livet.

Derefter forlod de to mænd stedet, og politiet efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, der har set episoden på 1-1-4.

De to personer beskrives som:
A: Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, 190 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Orange/rødt skæg, Talte: Dansk, Iført: Blå jakke.

B
: Mand, 20-25 år, 185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Karseklippet, Talte: Dansk.