44-årig mand sigtet for forsøg på manddrab: Stak kvinde med kniv flere gange

(Foto: Allan Andersen)

NÆSTVED: En 44-årig kvinde blev tirsdag formiddag overfaldet på sin bopæl, og stukket flere gange med en kniv af et nærtstående familiemedlem.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog i dag kl. 10.47 en anmeldelse om, at en 44-årig kvinde kort forinden var blevet overfaldet på sin bopæl i Næstved.

Den 44-årige kvinde blev med ambulance bragt til behandling af flere knivlæsioner, hun er meldt udenfor livsfare, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kunne kort efter anmeldelsen anholde en 44-årig mand, der har en familierelation til den forurettede, men der kan endnu ikke oplyses nærmere detaljer, da undersøgelserne af drabsforsøget fortsat er i gang.

Den anholdte sigtes for forsøg på manddrab, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved i morgen, onsdag den 23. oktober, med krav om varetægtsfængsling.