Ung mand begik væbnet røveri: Truede sig til penge med kniv

(Arkivfoto: Allan Andersen)

SORØ: Et supermarked på Norgesvej i Sorø var søndag aften udsat for et røveri, da en mand kom ind i forretningen og med kniv truede sig til at få udleveret kontanter.

Han stak herefter af til fods, og røveren beskrives som 20-25 år, 180-185 cm høj, lys hud med akne, brunt kort hår, brune øjne, iført sort jakke med fyld, sorte joggingbukser med hvide striber, og sorte sko med hvid bund.

Politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger til sagen på telefon 114.