74-årig mand varetægtsfængslet for sexovergreb mod 9-årig pige

(Foto: Østjyllands Politi)

AARHUS: Østjyllands Politi fremstillede tirsdag formiddag kl. 9.30 en 74-årig mand fra Aarhus-egnen, sigtet for seksuelle overgreb mod en pige.

Manden er sigtet for at have udsat den 9-årige pige for seksuelle overgreb, herunder at have afklædt pigen og befølt hende på kroppen. Overgrebbene skal have stået på gennem ca. syv måneder, i tiden marts – oktober i år.

Da anklageren fik dommeren til at lukke dørene før manden udtalte sig, vides det ikke om manden erkender eller nægter sig skyldig.

Den 74-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger, og han kærede ikke kendelsen til landsretten.