Det var en hund – og ikke en ulv – som bed mand

(Modelfoto)

HJELMRODE: Det er nu fastslået at det var en hund – og ikke en ulv – som bed borger i buksebenet i Hjelmrode.

En DNA-prøve har dokumenteret, hvilken type dyr, der havde bidt en 26-årig mand i buksebenet, så han fik rifter i læggen.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag den 24. september anmeldelse om, at en 26-årig mand fra Hjelmrode i Aabenraa Kommune var blevet bidt i buksebenet af et større, ulvelignende dyr og havde pådraget sig rifter i læggen.

Politiet tog umiddelbart efter anmeldelsen en DNA-prøve af rifterne for at afdække, hvorvidt der havde været tale om en ulv, en hund eller et andet dyr.

Svaret foreligger nu fra Miljøstyrelsen, og det viser, at der var tale om et bid fra en hund – og altså ikke fra en ulv.