Efterlyser vidner og oplysninger til påsat brand

(Arkivfoto: Allan Andersen)

ÅRSLEV: Fyns Politi søger vidner og information i forbindelse med en brand i en Villa i Årslev d. 26 september.

Fyns Politi er meget interesserede i informationer, som kan bringe efterforskningen videre i en brand i en villa på adressen Kohavegyden 7, Dømmestrup, 5792 Årslev.

Branden er påsat inde i villaen efter at en eller flere gerningsmænd er brudt ind i ejendommen i perioden søndag den 26. september 2019 kl 18.50 til mandag den 21. oktober 2019 kl 15.17. Branden er påsat flere steder i villaen, og der er sket betydelige brand-, røg- og sodskader.

Fra ejendommen er der muligvis fjernet en eller to, hvide 20 l. dunke med ca. 15 l. diesel i hver samt en flerfarvet, syet, plastpose med flere stykker beklædning i form af brugte trøjer og cardigans af forskllige mærker. Disse effekter hører vi også gerne nærmere om, da de er interessante for sagens opklaring.

Borgere der har oplysninger om sagen, må meget gerne kontakte Fyns Politi på 114.