Flere spritbilister blev sigtet og anholdt i Nordjyllands Politikreds

(Modelfoto: Allan Andersen)

Nordjyllands Politikreds melder om flere spritbilister i løbet af weekenden, herunder en pæn herre i 50’erne samt en 27-årig mand som var nede efter fastfood.

Fredag den 25. oktokber kl. 15:30 blev en personbil standset til et rutinetjek. Det skete på Flyvbjergvej i Jerslev. Ved henvendelse til personbilens fører, en mand i 50’erne, fattede patruljen mistanke til, at han var påvirket. Manden blev instrueret i at deltage i en alkometertest, hvilket han gjorde. Testen gav udslag over de tilladte 0,5 promille. Manden blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

Søndag den 27. oktober kl. 04:04 holdt en 27-årig mand parkeret i sin bil med motoren tændt ud for et fastfood spisested. Det skete på Østerågade i Aalborg C. En patrulje henvendte sig til den 27-årige mand af rutinemæssige årsager. Ved henvendelse til føreren fattede patruljen her også hurtigt mistanke til, at føreren var påvirket. De instruerede manden i at deltage i en alkometertest, hvilket han frivilligt gjort. Den gav dog udslag langt over de tilladte 0,5 promille. Manden blev derfor ligeledes sigtet og anholdt for spritkørsel.

Hvor stor er bøden for spritkørsel?
Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Lad os sige, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Så får du ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Oven i det skal du gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

Læs mere om spritkørsel her: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkørsel