Politiet har en større aktion i Slagelse

(Foto: Allan Andersen)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afvikler her til formiddag en politiaktion flere steder i Slagelse.

Politiet foretager ransagninger, og har i den forbindelse anholdt flere personer. Desuden bruges der droner i indsatsen.

– Derfor er politiet i dag mere synlige i Slagelses gadebillede, end vi normalt plejer at være. Men der er altså ingen grund til bekymring for den almindelige borger, siger politiinspektør Kim Kliver.

Så snart aktionen er overstået sender Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi yderlige information ud.

Politiet har ikke flere kommentarer for nuværende.