66-årig mand er omkommet i husbrand

(Arkivfoto: Allan Andersen)

RØDVIG: En 66-årig mand er omkommet efter en villabrand i Rødvig på Stevns, lørdag aften ved 22-tiden.

Der blev slået alarm omkring kl. 22 til 1-1-2, politi og brandvæsen rykkede straks ud til Kornvænget i Rødvig hvor naboer havde opdaget ild og røg fra en villa.

Inde i villaen blev der fundet en mand, som efter at være kørt til Køge Sygehus bliver erklæret for død. Den døde mand viser sig at være identisk med den 66-årige mandlige beboer som er tilmeldt adressen.

– De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald, og en brandteknisk undersøgelse skal nu finde årsagen til branden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.