Betalte med Bitcoin: Fængselsstraf for køb af amfetamin

(Modelfoto)

NYSTED: To varetægtsfængslede tiltalte er onsdag ved retten i Nykøbing Falster blevet dømt for ved, i januar i år i Nysted via internettet, at have bestilt og købt samlet ca. 3 kg amfetamin.

Betalingen blev foretaget med kryptovalutaen Bitcoin, men fælden klappede alligevel.

En 27-årig mand blev straffet med 5½ års fængsel, og en anden sigtet, en 31-årig mand, blev straffet med 5 års fængsel mens en 36-årig mand blev frifundet.

De to domfældte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke. De er begge fortsat fængslet efter dom.