Flere anholdt for brud på indrejseforbud

(Arkivfoto: Allan Andersen)

RØDBY/NÆSTVED: To personer blev fredag anholdt og sigtet for brud på indrejseforbud, begge røg direkte bag tremmer og vil bliver udvist omgående de har afsonet.

Ved den rutinemæssige kontrol ved grænsen i Rødby standsede politiet fredag klokken 16.28 en 28-årig mand fra udlandet, der ankom i en bus fra Tyskland.

Det viste sig, at han havde et indrejseforbud til Danmark, der gjaldt frem til juli 2020. Han blev derfor anholdt og fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 19. november.

Politiet standsede fredag aften klokken 19.00 en bil i Ringstedgade i Næstved, hvori der sad en 31-årig mand fra udlandet. Det viste sig, at han havde et indrejseforbud til Danmark, der gjaldt frem til 2026. Han blev derfor anholdt klokken 19.30 og fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt 20 dages fængsel.