Kvinde stak sin mand med kniv

(Foto: Allan Andersen)

ROSKILDE: Søndag aften kl. 23.01 fik politiet et alarmopkald om, at en 49-årig mand på en adresse i Æblehaven var blevet stukket i armen.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor der blev ydet førstehjælp til den tilskadekomne, inden han blev kørt til behandling på sygehuset.

Politiet havde en mistanke til, at det var den 49-åriges samlever, en 40-årig kvinde, som havde stukket den 49-årige, hun blev anholdt og taget med til afhøring.

Sagen blev vurderet af anklagemyndigheden, som ikke fandt at der var grundlag for at fremstille den 40-årige i grundlovsforhør. Kvinden lod sig frivilligt indlægge til behandling.