Mistænkt spritbilist: ‘Jamen, jeg spiste bare en burger’

(Modelfoto: Allan Andersen)

SKÆVINGE: Onsdag kl 11.27 anmeldte en bilist, at han havde set en personbil på Amtsvejen, der slingrede så meget, at han mistænkte føreren for at have sat sig bag rattet i påvirket tilstand.

En patrulje blev straks sendt afsted til området, og kort efter blev den pågældende bil standset.

Det viste sig dog at kvinden bag rattet ikke var påvirket, da testene var negative. Kvinden oplyste  til patruljen at hun netop havde spist en burger under kørslen, hvilket kunne være årsagen til, at bilen havde slingeret.

Nordsjællands Politi opfordrer alle bilister til at køre bil, når de kører bil. Ingen burger er så god, at den er værd at slække på færdselssikkerheden for.