Mor og søn fundet døde i deres hjem

(Foto: Allan Andersen)

SKULDELEV: En 52-årig kvinde og hendes 16-årige søn blev onsdag eftermiddag omkring klokken 15.00 fundet døde i deres hjem på Havrevænget.Der er formentlig tale om et drab og et selvmord.

Nordsjællands Politi undersøgte onsdag en tragisk hændelse i en bolig på Havrevænget i Skuldelev, politiet var blevet tilkaldt af urolige pårørende som var bekymrede for de to beboere på adressen.

Der blev af en politipatrulje fundet to personer liggende døde på adressen, akutlæge og to ambulancer var ude på stedet – men der var intet at gøre for de to personer på stedet.

De pårørende er underrettet.

(Foto: Allan Andersen)

Politiet iværksatte dog straks en massiv efterforskning af dødsfaldene, hvor både akutlægen og de to ambulancer, længe efter beboerne var erklæret døde, var på stedet af ukendte årsager. Disse enheder forlod først stedet ved 19-tiden, hvilket umiddelbart er ret usædvanligt.

Normalt frigøres netop ambulancer og akutlæge hurtigt fra gerningssteder, idet lig skal afhentes af en rustvogn og forblive på stedet indtil teknikerne er færdige – hvad der i denne sag har udløst låsningen af vigtige redningskøretøjer og personale er ukendt.

Ifølge flere lokale kilder i kvarteret skal der have været tale om, at de to personer var blevet fundet dræbt ved skud og gerningsstedet i huset skal have været meget voldsomt for mandskabet på gerningsstedet.

Politiets omtale af dødsfaldene som ‘en tragisk hændelse’ dækker over begrebet mord/selvmord, hvor en person dræber den anden og bagefter begår selvmord. Politiet benytter også ofte betegnelsen ‘Familietragedie’ når der er tale om drab/selvmord indenfor familien.

(Foto: Allan Andersen)