Bevæbnet mand stormet af politiet: Truede beboere med haglgevær

(Foto: Allan Andersen)

KALUNDBORG: Søndag eftermiddag kl. 17.23 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var set på reposen til et lejlighedskompleks med et haglgevær, hvor han havde virket truende på nogle beboere.

Flere patruljer blev sendt til Høng til den mistænkte, en 55-årig mands, adresse. Politiet anholdt den 55-årige uden dramatik og ransagede hans bopæl, hvor de fandt et skarpladt haglgevær og en æske haglpatroner.

Den 55-årige havde ingen våbentilladelse og opbevarede våbnet uden for et våbenskab. Han blev sigtet for at besidde skydevåben på offentlig sted og for trusler.

Han blev taget med til stationen, hvor han blev anbragt i detentionen til afrusning for spiritus. Den 55-årige vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling.