Brødre dømt for salg af kokain i Vejle

(Modelfoto: Allan Andersen)

VEJLE: Fredag den 6. december blev to brødre fra Vejle dømt for salg af mere end 900 g kokain i Vejles natteliv.

Sydøstjyllands Politis efterforskning af brødrene på henholdsvis 25 år og 22 år viste, at handlerne ofte foregik i nattelivet over telefonen med mobilepay. Efterforskningen førte også frem til 29 kunder, der nu er sigtet for køb af forskellige mængder kokain.

For Sydøstjyllands Politi mødte anklager Stina Bach.

Retten i Kolding dømte brødrene hver 4 års fængsel for salg af kokain og herudover en betinget udvisning af Danmark.

Den 25-årige og 22-årige udbad sig begge betænkningstid i forhold til dommen.