Politi og brandvæsen beskudt med fyrværkeri

HOLBÆK: Lørdag aften var der flere mindre brande i Ladegårdsparken, og så snart politi og brandvæsen ankom blev de beskudt med fyrværkeri.

De første anmeldelser indløb lørdag aften omkring klokken 22, hvor ‘festen’ med fyrværkeriet allerede var i fuld gang og brandvæsenet ville ikke køre ind i området, før politiet havde sikret det.

På videoen ses der en lang række personer, formummet i sorte jakker så de er svære at identificere, mens det klassiske ‘allah er stor’ bliver råbt flere gange undervejs.

– Vi har været derude adskillige gange for at assistere og sikre redningspersonale, så de har kunnet komme til at slukke brande. Vi har blandt andet registreret, at der blev skudt mod en indsatsleders bil, fortæller vagtchef Thomas Hartmann fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2.

Den meningsløse opførsel stod angiveligt på i over to timer, ingen personer blev dog anholdt idet politiets fokus var at sikre brandfolkene og deres arbejde på stedet.