32-årig havde skunkvæksthus med 150 planter

(Modelfoto)

NYKØBING F: Politiet foretog tirsdag formiddag en ransagning af en ejendom uden for Nykøbing efter et tip om, at der skulle være ulovlige stoffer på stedet.

Politibetjentene fandt et regulært væksthus med ca. 150 kraftige skunkplanter i forskellige størrelser, og det var indrettet med både varme, lys og vandingsanlæg.

De ulovlige planter blev taget med til destruktion og den 32-årige beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.