37-årig mand varetægtsfængslet efter brutalt overfald

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGØR: En 37-årig mand blev lørdag fremstillet i et grundlovsforhør, og her varetægtsfængslet i 13 dage for et brutalt overfald på tre personer i en kiosk.

Det var et overfald som fandt sted fredag formiddag omkring kl. 11.24, som sendte den 37-årige mand bag tremmer.  Overfaldet skete i en kiosk på Bjarkesvej i Helsingør.

To voldsmænd bevæbnet med baseballbat og knive trængte ind i kiosken og overfaldt flere personer i kiosken, tre personer blev skadet med bla. snitsår fra knivene, mens en fik brækket armen ved slag med et baseballbat – ofrene var tre mænd fra Helsingør på 44, 50 og 36 år.

Motivet til overfaldet kendes ikke pt.

Politi, ambulancer og læge var hurtigt fremme på stedet og til en vis overraskelse kom den 37-årige mand selv hen til politiet og erkendte at have været en af gerningsmændene bag overfaldet – den 37-årige mand fra Snekkersten blev anholdt på stedet.

Ved grundlovsforhøret nægtede han sig dog skyldig, men blev som nævnt varetægtsfængslet alligevel på baggrund af en bestyrket mistanke.

Nordsjællands Politi leder fortsat efter den anden mistænkte i sagen.