Ældre mand amok: Tog kvælertag på 10-årig dreng

(Modelfoto: Allan Andersen)

HOLTE: En 10-årig dreng fra Holte blev mandag eftermiddag klokken 15.05 offer for en voldelig mand, som tog kvælertag på ham ved et busstoppested på Holte Stationsvej.

Drengen havde bedt en dame, som også stod ved busstoppestedet, om at slukke sin cigaret, da hans bror led af astma.

Det fik en ældre mand til at blande sig og tage kvælertag på den 10-årige, hvorefter manden steg på bus 193 i retning mod Trørød.

Manden beskrives som A; ældre mand, ca. 65 år, ca. 175 cm høj og spinkel af bygning med kort, gråt hår. Han var iført cowboybukser og mørkeblå jakke med vandrette striber henover brystet.