Far og søn dræbt i kollision med lastbil

TOFTLUND: En tragisk trafikulykke kostede fredag eftermiddag en kun seksårig dreng og 35-årig mand livet, der var tale om en far og søn som begge blev dræbt på stedet.

Den seksårige dreng og hans far, som begge er begge fra lokalområdet, blev dræbt på stedet ved ulykken som skete på Bovvej ved Toftlund i Sønderjylland.

Af ukendte årsager skete ulykken, da personbilen svingede over i den modsatte kørebane, og her kørte frontalt sammen med en modkørende lastbil som ikke havde nogen chance for at undgå kollisionen. Føreren af lastbilen er sluppet fysisk uskadt, men er stærkt chockeret over ulykken.

Politiets teknikere arbejdede en del timer på uheldsstedet, før bilen med de dræbte blev klippet op og ligene fjernet fra uheldsstedet. Herefter kunne brandvæsnet rydde op på stedet og begge køretøjer bjærget.