Mand forsøgte at lokke 13-årig pige med sig

(Foto: Allan Andersen)

LYNGE: Tirsdag morgen kl. 07.40 henvendte en mand i en lille grå varebil sig til en 13-årig pige på Lystrup Birkholmvej.

Han fortalte, at han gerne ville køre hende en tur, hvilken pigen dog takkede nej til, hvorefter hun cyklede fra stedet. Manden kørte derfra i retning mod Uvelse og Slangerup.

Manden beskrives som:
40-45 år, almindelig til kraftig af bygning, lys i huden, mørkt hår, ubarberet/kindskæg. Iført gult refleks arbejdstøj. Talte dansk med accent.