Politiet efterlyser farlig flugtfange

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en 19-årig mand, der er stukket af i forbindelse med en transport til arresten i Kalundborg.

Politiet i Midt- og Vestsjælland efterlyser den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh.

Han stak af i forbindelse med transport til arresten i Kalundborg tirsdag eftermiddag klokken 16.55. Han beskrives som farlig, og derfor skal borgerne ikke tage kontakt til ham, men ringe til politiet på telefon 114.

Ziad Omar Alfarroukh beskrives som:
Mand.
19 år.
170 cm høj.
Spinkel af bygning.
Sort kort hår, brune øjne og lille hageskæg.
Han er iført sort tøj.