Sådan: Biltyv fik et par på skrinet

(Foto: Allan Andersen)

STORE-MELØSE: En biltyv fik et par på kassen, da ejeren opdagede ham i sin firmabil på Stibjærgvej.

Tidligt onsdag kl 05.55 kontaktede en 35-årig mand politiet og oplyste, at han kl. 05.49 havde opdaget, at hans firmabil var blevet tændt. Den 35-årige var hurtigt sprunget ind i bilen, hvor der sad en fremmed mand, som den 35-årige tildelte to slag, hvorefter den fremmede mand flygtede hen til en hvid bil, hvor yderligere to personer befandt sig.

De tre personer flygtede fra stedet i den hvide bil.

Den fremmede mand, der havde skaffet sig adgang til firmabilen beskrives som:
A: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 160-170 cm høj, Kropsbygning: almindelig. Hudfarve: brun. Hårfarve: sort, Hårlængde: kort, talte: dansk. Iført: Mørkegrøn dynejakke, sorte sweatpants, sort kasket med et hvidt mærke.

Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger om de tre mænd i den hvide bil.