Tre biler i kollision på Kongevejen

(Foto: Allan Andersen)

HØRSHOLM: Et sammenstød mellem tre biler på Hørsholm Kongevej skabte onsdag eftermiddag trafikkaos, uheldet skete omkring kl. 15.12 udfor Shell, da en bil ville svinge ind på tankstationen.

Bilen der var i gang med et højresving ind mod tankstationen blev påkørt bagfra og skubbet fremad og ind i en tredje bil.

Det forlød på stedet at en af de implicerede personer blev kørt til kontrol på skadestuen, der er ingen oplysninger om nogen alvorlig personskade.

Uheldet medførte en fuldstændig afspærring af Hørsholm Kongevej i begge retninger mellem kl. kl. 15.12 og 16.05.

Først kl. 16.36 kunne politiet åbne for trafikken i begge vognbaner, og ladvogne køre de skadede biler væk fra uheldsstedet.