Mand anholdt for drab på kvinde i Sønderborg

(Foto: Allan Andersen)

SØNDERBORG: Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag klokken 15.53 anmeldelse om fundet af en livløs kvinde ved Aldi på Grundtvigs Plads i Sønderborg.

Politi og redningsberedskab ankom efterfølgende til stedet. Og en læge fra redningsberedskabet erklærede efterfølgende kvinden for død. Afdøde er endnu ikke endeligt identificeret.

Politiet efterforsker hændelsen som drab og har i den forbindelse klokken 16.17 anholdt en 52-årig mand på Grundtvigs Plads og sigtet manden for drabet.

Anklagemyndigheden ventes torsdag morgen at tage stilling til fremstilling i et grundlovsforhør.

Politiet gennemfører fortsat undersøgelser på gerningsstedet og har i den forbindelse rekvireret bistand fra Beredskabsstyrelsen i forbindelse med opsætning af lys m.m.