Mistænkte indbrudstyve forsøgte at køre fra politiet

(Foto: Allan Andersen)

HILLERØD/ALLERØD: To mænd på 39 og 42 år, fra henholdsvis Hvidovre og Hillerød, blev natten til fredag anholdt klokken 00.43 efter de havde forsøgt at køre fra politiet.

De to blev set af en patrulje på Hillerød Motorvejen, og da føreren var frakendt kørekortet, forsøgte patruljen, at få manden til at standse bilen. Han kørte imidlertid videre og forlod på et tidspunkt motorvejen ved Allerød, kørte videre ud på Hillerødmotorvejens forlængelse, hvor han til sidst standsede.

Ved en ransagning af bilen, blev der fundet et koben, og begge mændene blev derfor sigtet for indbrud et indtil videre ukendt sted.

Mændene blev taget med til videre afhøring på politigården, ligesom det skal vurderes, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.