24-årig mand idømt seks års fængsel for drabsforsøg

Hændelsen fandt sted den 29. maj 2019 i Arrild ved Toftlund, hvor en 27-årig kvinde, der var mandens bekendte, blev skåret i halsen med en kniv flere gange og forsøgt kvalt.

En 24-årig mand, bosiddende i Tønder Kommune, blev tirsdag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg idømt seks års fængsel for forsøg på manddrab mod en 27-årig kvinde.

Hændelsen fandt sted den 29. maj 2019 i Arrild ved Toftlund, hvor den 27-årige, der var mandens bekendte, blev skåret i halsen med en kniv flere gange og forsøgt kvalt.

Den 24-årige har under sagen erkendt sig skyldig i grov vold, men nægtede forsøg på drab.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke af strafudmålingen.

Den 24-årige blev anholdt få timer efter hændelsen og har været varetægtsfængslet lige siden. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til afsoningen begynder.