Tæskehold anholdt: Sparkede dør ind og truede mand på livet

(Foto: Allan Andersen)

Øster-Ulslev: Politiet fik mandag klokken 21.17 en anmeldelse om, at der var nogle personer, der var trængt ind i en bolig i Øster-Ulslev og truede en beboer på livet.

Politiet rykkede ud med det samme, og de to voldsmænd blev pågrebet på stedet.

Tæskeholdet var to mænd på henholdsvis 31 og 26 år, der begge var fra lokalområdet, og de var bevæbnet med bla. to knive og en totenschlæger på sig.

På stedet havde tæskeholdet sparket en dør ind, så der var sket betydelig skade. De to voldsmænd var lagt i håndjern kl. 21.25, og sigtet for hærværk, for at true andre på livet og for at overtræde både våbenloven og knivloven.