Fire anholdt efter hjemmerøveri

(Foto: Allan Andersen)

NYBORG: Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har i dag i samarbejde med Fyns Politi anholdt fire mænd i alderen 19-20 år i Nyborg.

Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har i dag i samarbejde med Fyns Politi anholdt fire mænd i alderen 19-20 år i Nyborg efter et hjemmerøveri hos et ældre ægtepar begået på en adresse i Skælskør tidligere onsdag.

De vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, torsdag, ved retten i Næstved.

Efterforskningsleder, politikommissær Stine Stenbek, oplyser, at ofrene til hjemmerøveriet efter omstændighederne har det godt. Anholdelserne er i øvrigt meget tilfredsstillende, da denne form for kriminalitet i private hjem er yderst krænkende for offerne.

Politiet har ikke yderligere kommentarer for nuværende.