44-årig mand dømt for drab i Lyngby

(Modelfoto)

Retten i Glostrup har i dag dømt en 44-årig mand for drabet på sin ekskones nye kæreste. Manden blev idømt 13 års fængsel.

Den 44-årige mand havde i forvejen erkendt, at han havde skudt sin rival og at det skete med en pistol, han havde stjålet på sin arbejdsplads – en kaserne i Nordsjælland.

Drabet skete den 22. marts 2019 på Stengårds Allé i Lyngby i Gladsaxe Kommune. Ud over drabet blev den 43-årige også dømt for at have stjålet pistolen og for ulovlig våbenbesiddelse.

”Udgangspunktet for drab er 12 års fængsel – derudover er der dømt for overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder, og jeg er derfor tilfreds med at retten har fulgt min påstand i denne meget alvorlige sag”, siger senioranklager Peter Rask.

Den dømte tog betænkningstid i forhold til anke.