Udlænding sigtet for for langt ophold

(Modelfoto: Allan Andersen)

RØDBYHAVN: En 44-årig udenlandsk mand blev mandag aften sendt retur med færgen fra Tyskland, da de tyske myndigheder ved en indrejsekontrol havde konstateret, at han havde opholdt sig for længe i Schengen-området.

I overensstemmelse med grænseløberoverenskomsten blev han derfor returneret til Danmark, hvor politiets udlændingekontrolafdeling kunne fastslå, at han havde opholdt sig i Schengen-området mere end 90 dage.

Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Tirsdag blev sagen afgjort med en bøde, men den 44-årige er fortsat anholdt, da Udlændingestyrelsen skal tage stilling til en evt. udvisning.