25-årig anholdt efter vold: Bed kvinde og sparkede politibetjent

(Foto: Allan Andersen)

NÆSTVED: Politiet blev natten til onsdag klokken 0.11 kaldt til en lejlighed i centrum af Næstved, hvor der havde været noget tumult og vold.

En kvinde var blevet bidt i hånden, og der var blevet knust et par ruder i en entredør. På stedet anholdt politiet en 25-årig mand fra Vordingborg, som blev sigtet for vold og hærværk.

Det lykkedes den anholdte at sparke den ene af politibetjentene i lysken, så han blev også sigtet for vold mod politiet.

Den sigtede blev taget med til politistationen i Næstved, og han var onsdag formiddag fortsat anholdt.