39-årig narkobilist snuppet på villavej

(Foto: Politirapporten.nu)

BLISTRUP: Mandag aften kl. 21.30 standsede en patrulje en 39-årig mandlig bilist fra Hørsholm på Niels Lorentzens Vej.

Her indikerede et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Ved anholdelsen var han i besiddelse af amfetamin, hvilket han også modtog en sigtelse for.

Den 39-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet med henblik på blodprøveudtagning for at få fastslået omstændighederne omkring hans eventuelle narkopåvirkning.