47-årigs hjem ransaget: Politiet fandt to Co2 pistoler

Pistolen her er blot en hardball pistol / Softgun, der skyder med 6mm plastickugler, og den må kun benyttes på hardballbaner, som er godkendt af Politiet - og ihvertfald slet ikke på gaden.

RINGSTED: Tirsdag formiddag mødte politiet talstærkt op på en adresse i Ringsted, da der var mistanke om, at en beboer på stedet opbevarede et skydevåben.

Politiet tog alle forbehold, men beboeren, en 47-årig mand, blev anholdt uden dramatik. Hans hjem blev ransaget, hvor der blev fundet to hardballpistoler med CO2 patroner, der bruges som drivmiddel.

Den 47-årige kunne lovligt besidde de to våben, men politiet skal nu undersøge, om måden han har opbevaret våbnene er en overtrædelse af våbenloven.

Den 47-årige var derfor kun kortvarigt anholdt, men blev løsladt efter afhøring på stedet. Sagen vil nu blive juridisk vurderet, hvorefter den 47-årige vil høre nærmere.