Otte mænd dømt for frihedsberøvelse og røveri

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Retten i Glostrup har fredag eftermiddag idømt otte mænd mellem 1½ og 3 ½ års fængsel for en sag om frihedsberøvelse og røveri som tog udgangspunkt i Rødovre og endte i Frederikssund.

De otte mænd mellem 20 og 36 år var tiltalt for at have tvunget en 24-årig mand ned i et bagagerum i en bil i Rødovre og kørt ham til Frederikssund, hvor den unge mand blev udsat for vold og aftvunget 450.000 kr.

Ud over fængslestraffen blev en af de dømte udvist af Danmark, men de alle blev fængslet efter domsafsigelsen.

Samtlige dømte har anket dommen til højere retsinstans.