To mænd efterlyst i forbindelse med indbrud

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere to mænd, som er mistænkt for at have begået indbrud på en privatadresse i Humlum tirsdag den 7. april 2020.

Ved 2-tiden natten til tirsdag den 7. april 2020 brød to mænd ind i en privat villa i Humlum, 7600 Struer.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu private overvågningsbilleder fra villaen i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de mistænkte.

De beskrives som:
• A: Mand, 30-35 år, 170-180 cm. høj og almindelig af bygning. Han har kort, mørkt hår, mørkt fuldskæg og var iført mørke bukser samt en frakke med krave/pels.
• B: 170-180 cm høj. Iført frakke med hætten slået op over hovedet. 

Borgere, der har oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, bedes kontakte politi på tlf. 114.