Lusket cykeltyv: Stjal elcykel for næsen af ejeren

(Foto: Allan Andersen)

CHARLOTTENLUND: To cykeltyve var mandag aften klokken 19.37 på spil ved Q8-tanken på Fredensvej, idet en 15-årig ung mand var inde for at handle mens hans kammerat sad uden for butikken på sin egen cykel og ved siden af den 15-åriges cykel.

Her kom en mand hen til kammeraten og spurgte lidt til den 15-åriges cykel, som er en orange el-cykel af mærket Made Bike, hvorefter han pludselig satte sig op på den og kørte fra stedet.

Cykeltyven beskrives som A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 16-17 år, 188 cm høj og spinkel af bygning med lyst kort hår og store læber. Han var iført en kasket, der muligvis var sort, samt en hvid bluse og medbragte en taske af mærket Gucci.

Manden var i selskab med en anden mand, som efter tyveriet løb hen til en sort bil, hvor en kvinde sad bag rattet og de kørte derefter fra stedet.

Denne mand beskrives som B: Dansk af udseende, 16-17 år, 180 cm høj og almindelig af bygning med brunt kort hår.